4. apr. 2025
Af Majken Munk

Rasmus Tantholdts hotelværelse bombet: Wow, nu kommer det tæt på

Rasmus Tantholdt
Rasmus Tantholdt
Foto: Gregers Overvad
Rasmus Tantholdt er på besøg på et hotel i Ukraine, han selv har boet på. Her ser han, at det værelse havde boet på, var bombet.

TV 2’s korrespondent Rasmus Tantholdt er for tiden i Ukraine.

Han har netop lavet en reportage på et hotel, han selv har boet på, efter at over 30 hoteller er blevet bombet.

Hotellet, som han og andre TV 2-kollegerne ofte har boet på, blev bombet for to måneder siden.

Men nu er TV 2 tilbage på stedet for at se på skaderne.

Her kommer det frem, at netop det værelse, som Rasmus Tantholdt selv har boet på, er blevet ramt af et missil.

- Wow. Nu kommer det tæt på, må jeg sige. Og man var glad for, man ikke lige var der på det tidspunkt, siger Rasmus Tantholdt i videoen til TV 2.

I videoen nævner Rasmus Tantholdt også, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen også har boet på hotellet.

Rasmus Tantholdt har de seneste rejst frem og tilbage mellem Ukraine og Danmark for at skildre det, Ukrainerne går igennem efter den russiske invasion.

Men korrespondenten dækker også andre konfliktområder rundt omkring i verdenen.

Mere om: