Regnen spolerer Jørgen Rygs sketch i Dansegarderoben: Skete det også i virkeligheden?

I TV 2s “Dansegarderoben” følger man otte dansepiger i midten af 70’erne, der kommer i stald hos Preben Kaas på Bakken.

Sammen med nogle af landets største stjerner skal de stable årets Cirkusrevyen på benene – og det er ikke uden problemer.

Især kommer de på prøve i fjerde afsnit, der rullede over skærmen søndag aften.

Revydirektør Preben Kaas har inviteret til pressemøde. Efter komikkens helt store stjerne har forladt revyen til fordel for Holstebro-revyen, er der kamp om opmærksomheden.

Journalister fra de kulørte blade og aviser skal have en smagsprøve på, hvad der er i vente, og revyens trækplaster Jørgen Ryg indtager scenen med sin udvalgte sketch. Men ikke alt går som forventet.

Udenfor styrter det ned, og regnen slår mod teltdugen.

Det overdøver fuldstændig den hårdtprøvede revystjerne, og mere eller mindre spolerer hans sketch.

Selv om rammerne og flere elementer af serien er taget fra virkeligheden, er “Dansegarderoben” tilført en stor portion fiktion.

Og det er denne scene højst sandsynligt også. Det fortæller Rikke Rottensten, der er museumsinspektør ved Frederiksbergmuseerne og sammen med Berlingskes teaterredaktør, Jakob Steen Olsen, har skrevet biografierne om Preben Kaas og Lisbet Dahl.

– Det er ikke én til én historisk korrekt, og hverken Lisbet Dahl eller Ulf Pilgaard har nævnt det.

– Jeg tror, det er en overdrivelse for fiktionen. Når det så er sagt, havde de dengang ikke den tekniske hjælp, og det satte begrænsninger for, hvor god lyden var i de år. Det var ikke som i dag, hvor man opererer med microporterer (trådløse mikrofoner, red.).

Optagelser fra Cirkusrevyen i 60’erne og 70’erne viser tydeligt, hvor begrænsede de var i forhold til lyd. Og det har været særligt udfordrende for revystjernerne i Cirkusrevyen, hvor der er plads til et stort publikum.

– I Cirkusrevyen 1967 kan man se, hvordan der hænger en mikrofon ned fra loftet, så lyden har været centreret bestemte steder på scenen – skuespillerne har ikke kunne bevæge sig meget rundt, fortæller Rikke Rottensten og tilføjer:

– I årene til midten af 70’erne, hvor “Dansegarderoben” finder sted, er der jo ikke sket de store teknologiske landvindinger.

De vejrlige forhold var dog ikke uden betydning for revydirektør Preben Kaas.

– 1975 er et virkeligt dårligt år for Cirkusrevyen. Det er den varmeste sommer nogensinde, og det går udover billetsalget.

Danskerne gider ikke at sidde og stege i et telt, og revyerne sælger generelt ikke godt det år – på nær én.

– Den eneste, der sælger godt, er Holstebro-revyen med Dirch Passer, som er en magnet på folk.