7. jan. 2025
Af Majken Munk

Så du Anja og Frank i Så længe vi danser? Sådan går det Frank i dag

Anja Aalund og Frank Holst
Anja Aalund og Frank Holst
Foto: TV 2
Frank Holst og Anja Aalund er et af de par, der medvirker i TV 2-dokumentaren ”Så længe vi danser”.

TV 2 har fulgt en række par, hvor den ene af de to lever med Parkinson, på en tur til Mallorca med det særlige formål at danse.

Det er blevet til dokumentaren ”Så længe vi danser”.

Studier har nemlig vist, at musik og dans er fordrende for personer, der lever med Parkinson.

Ét af de par, der er med, er Frank Holst og Anja Aalund, der har stillet op til et interview med TV 2.

Frank Holst fik i september 2017 konstateret Parkinson. Siden har han fået diagnosen Lewy Body demens.

I 2018, hvor han fik demens-diagnosen, talte han og hustruen Anja Aalund om, at de skulle leve sammen, men bo hver for sig.

En plan som de førte ud i livet samtidig, at Frank Holst satte sig for at lave endnu en Ironman på trods af diagnoserne.

Siden er Søren kommet ind i deres liv, som Anja Aalund danner par med.

Da Frank Holst og Anja Aalund besluttede sig for at tage en uge under sydens sol på Mallorca med det formål at danse.

Her fik Anja Aalund og Frank Holst øjnene op for, at han – på trods af sin tvivl – stadig kan en masse med sin krop.

For dans gjorde godt for ham. Anja Aalund og Frank Holst drømmer om igen at tage på sådan en rejse.

Men de ved også godt, at det med Frank Holsts diagnose er svært at drømme om fremtiden.

I gennemsnit går der fire år fra at man bliver diagnosticeret med Lewy Body demens til man dør.

Frank Holst har haft diagnosen i over syv år. Derfor er hans drømme også derefter.

- Jeg tager bare tingene, som de kommer og prøver at få det bedste ud af det. Det er det vigtigste, fortæller Frank Holst til TV 2.

Frank Holst, Anja Aalund og hendes kæreste Søren gæstede tirsdag TV 2-programmet "Go' Aften Live", hvor Frank Holst satte yderligere ord på, hvordan han fysisk har det nu.

- Jeg kan godt mærke, at jeg har ikke den styrke, som jeg har haft før. Før var jeg jo næsten uovervindelig Sådan havde jeg det i hvert fald, fortalte han i "Go' Aften LIVE".

Mere om: