4. mar. 2025
Af Majken Munk

Så du det i Kærlighed hvor kragerne vender? Sandheden om Mads’ bil er en lidt anden

Mads Emborg
Mads Emborg
Foto: Anders Brohus/ TV 2
Mads Emborg er en af dem, der skal finde lykken i ”Kærlighed hvor kragerne vender”. I hans præstationsvideo dukker hans bil op, men det man ser på tv, er ikke hele sandheden.

TV 2 er klar med en ny omgang af datingprogrammet ”Kærlighed hvor kragerne vender”.

Her er 30-årige Mads Emborg én af dem, der skal lede efter en kæreste.

Sammen med de øvrige tre singler Jonas, Thomas G. og Thomas M. møder de 21 kvinder, som de skal på speeddates med.

De fire introducerer sig for kvinderne ved at holde en lille tale om dem selv.

Inden da har kvinderne dog også haft mulighed for at se en præsentationsvideo af drengene.

I den video dukker Mads op med sin hvide Tesla, der har fået navnet Tessa.

På tv ser det ud som om, at bilen er udstyret med et stort klistermærke på siden med skriften ”Tessa”.

Det var noget af en overraskelse for Mads, da han så det selv.

- Da jeg så det, sagde jeg: Hvad fanden har de gjort ved hende? For det er noget, klipperne har lagt på. Det ser meget ægte ud, fortæller han til BILLED-BLADET.

Men det rigtigt, at Mads har navngivet sin bil.

- Det er rigtigt, den hedder Tessa. Det kommer ikke af, at jeg er fan af Tessa eller noget. Men det var jo egentlig bare at ændre et bogstav i Tesla, fortæller han og tilføjer:

- Jeg har også navngivet tidligere biler med pigenavne.

For Mads var det også på en måde et pigenavn, der var med til, at han endte i TV 2-programmet.

Han var nemlig på en datingapp, hvor han matchede med en lyshåret kvinde. Det viste sig dog, at hun havde en særlig plan for at være aktiv på datingappen.

- Det var lidt en atypisk måde, jeg kom med i programmet på. Jeg matchede med en lyshåret pige, der viste sig at være caster på programmet, der havde en profil. De skrev med det samme, at de var castere, og om de ikke måtte ringe mig op, fortæller han.

Mads havde en god snak med casteren, og det endte med, han fik et spørgeskema.

Lynhurtigt nåede han at se seneste sæson af programmet, så han vidste, hvad han var ved at kaste sig ud i.

Hans svar ledte til en casting, og så en gruppecast for at afprøve hans kemi i konstellation med andre mænd.

- Det hele gik ret hurtigt. Der gik tre måneder fra første snak med casterne til, at vi begyndte at optage, fortæller han.

Mændene i Kærlighed hvor kragerne vender 2025

Om Mads finder den store kærlighed, kan du følge med i de kommende tirsdage klokken 20.00 på TV 2.

Mere om: