13. apr. 2019
Af Annemette Mikkelsen

Så du ikke X Factor-finalen 2019? Her er alt du skal vide

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/x_factor_4.jpg
Foto: Thomas Laursen
Det var en hæsblæsende "X Factor"-finale, hvor TV 2 havde flere overraskelser i godteposen. Blandt andet en overraskende optræden fra Sofie Linde. Og så var der en kampen mellem Kristian og Benjamin nervepirrende tæt.

Der var lagt op til en hæsblæsende finale. Hvem skulle bades i guldkonfetti og kalde sig vinderen af ”X Factor” 2019? Live, Benjamin og Kristian var alle veloplagte i Forum Horsens, hvor de indtog scenen hele to gange hver.

Og inden man fandt ud af, hvilke to deltagere der skulle levere deres vindersange, optrådte en vis person med egen skønsang. Nemlig TV-vært Sofie Linde, som brillede i en øm duet med Malte "Gulddrengen" Ebert, hvor de sang Bradley Cooper og Lady Gagas megahit ”Shallow” ved klaveret.

https://imgix.billedbladet.dk/x_factor_2019_tsl_20190412_0392.jpg
Sofie Linde og Malte Ebert gav den gas ved klaveret.
Foto: Thomas Laursen
https://imgix.billedbladet.dk/x_factor_2019_tsl_20190412_0480.jpg
Sofie Linde gav en overraskende optræden med egen skønsang.
Foto: Thomas Laursen

Efter pausen blev det klart, at Live havde trukket det korteste strå, og måtte forlade konkurrencen. Hun tog det dog med oprejst pande, og fik nogle søde ord med på vejen fra sin mentor Ankerstjerne.

- Det her var starten for dig, du kan så mange ting, fortalte han oppe på scenen.

Tæt løb mellem Benjamin og Kristian

Og nu var der tæt løb mellem Benjamin og Kristian, som begge med cool scenepræsentationer leverede deres vindersange. Men kun én kunne kalde sig ”X Factor”-vinderen 2019. Og efter nogle intense minutter, kunne Sofie Linde udbryde ”Vinderen af X Factor er … Kristian Kjærlund”.

Salen eksploderede for herren på hjemmebane, som selv måbende stod og var lamslået. Guldkonfettien flød og Kristian fik en masse kærlighed med på vejen fra tidligere deltagere, mentoren Thomas Blachman og Sofie Linde.

Der gik ikke længe efter den sidste strofe var sunget inden vinderen badede i blitzlys og knus fra familie og venner.

https://imgix.billedbladet.dk/x_factor_2019_tsl_20190412_1072-1.jpg
Thomas Blachman gav krammere til Kristian Kjærlund efter sejren.
Foto: Thomas Laursen
https://imgix.billedbladet.dk/x_factor_2019_tsl_20190412_0828.jpg
Sofie Linde og Kristian.
Foto: Thomas Laursen

Læs mere om: