26. apr. 2021
Af Majken Munk

Så tæt var Rikke Hørlykke på at ryge ud af Korpset

Rikke Hørlykke
Rikke Hørlykke
Foto: Lars H. Laursen
I finaleafsnittet af ”Korpset” fornemmer man, at Rikke Hørlykke var tæt på at forlade programmet. Hun afslører selv, hvor tæt på det faktisk var.

Da de tre resterende aspiranter i ”Korpset” David Owe, Sophie Fjellvang-Sølling og Rikke Hørlykke skulle på deres sidste ilmarch, var der en række ubekendte.

Dog fik de en tidsgrænse for, hvornår de skulle nå at afslutte marchen. De fik 1,5 time. Det var lige ved og næsten, at Rikke Hørlykke ikke klarede det.

Så fatamorgana

Med fem minutters interval blev David Owe, Sophie Fjellvang-Sølling og Rikke Hørlykke sendt ud på den sidste ilmarch.

I afsnittet er det tydeligt, at både David Owe og Sophie Fjellvang-Sølling er i et højere tempo end Rikke Hørlykke, og hun var da også usikker på, om hun kunne nå det inden for tidsgrænsen.

- Da der er fem minutter igen inden for tidsrammen, kan jeg ikke se noget, der minder om en lastbil. Det var det eneste, jeg forholdt mig til, at når der var en lastbil, så var jeg færdig. Jeg kan huske, at jeg ser en lille smule fatamorgana nogle gange, siger Rikke Hørlykke til BILLED-BLADET.

- Lige pludselig kan jeg bare skimte noget, hvor der er lidt mere på vejen, end der plejer at være. Så begynder jeg at smålunte, og så kigger jeg på uret, så var der under tre minutter igen. Så tænkte jeg, at det er rimelig urealistisk, jeg når det der, fordi den er virkelig langt væk, tilføjer hun.

Kaster sig ned

Spændingen stiger, da instruktørerne og de to aspiranter kan se Rikke Hørlykke på vej ned mod dem. De har svært ved at tro på, hun når det.

Det var hun faktisk også selv, da hun endelig når i mål.

- Jeg aner ikke, om jeg er nået indenfor tidsrammen, da jeg smider mig ned. Det var vildt. Jeg tror, de siger 1.29 og nogle og 40, så vidt jeg husker. Jeg tror, de har klippet det, så man ikke kan høre, hvor mange sekunder det er. Men jeg tror, da vi er der, at jeg husker noget med nogen og 40. Så det er under 20 sekunder, siger hun.

Til sammenligning er David Owe i mål på tiden 1 time og 20 minutter, mens Sophie Fjellvang-Søllings tid er 1 time og 22 minutter.

Bare kroppen

Rikke Hørlykke forstår slet ikke, at hun faktisk klarer sin ilmarch inden for tidsgrænsen.

Det var ikke bare en stor overraskelse for hende, men også for instruktørerne Rune Danielsen og Thomas Rathsack.

- Jeg tror faktisk lidt, at de havde dømt mig ude, da jeg kom ind. Det var en fornemmelse, jeg havde. Det var som om, at han tænkte: "Det kan ikke være rigtigt, at du nåede det." Jeg fatter heller ikke, hvordan jeg gjorde. Det var bare kroppen, der gjorde det, siger hun.

https://imgix.billedbladet.dk/_h5a5709-kopi_finalekorpset.jpg
Rikke Hørlykke, David Owe og Sophie Fjellvang-Sølling efter de sprang ud fra Bornholmerfærgen 13,5 meter over vandoverfladen og endelig fik afsluttet "Korpset".
Foto: Lars E/TV 2

Med den sidste selvtillidsprøve klaret kunne David Owe, Sophie Fjellvang-Sølling og Rikke Hørlykke glæde sig over, at de gennemførte "Korpset".

Læs det store interview med Rikke Hørlykke i denne uges BILLED-BLADET, der udkommer torsdag.

Læs mere om: