24. maj. 2024
Af Karina Didriksen

Sara Lygum har styr på brudekjolen: Valget af designer er ikke tilfældigt

Sara Lygum.
Sara Lygum.
Foto: Martin Høien
Boligeksperten Sara Lygum skal giftes til sommer, og der er helt styr på brudekjolen.

Sara Lygum glæder sig til august, hvor hun skal giftes med sin store kærlighed, Jonas.

Alle detaljer for brylluppet er endnu ikke på plads, men til gengæld har den fynske boligekspert fra ”Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed” helt styr på brudekjolen.

- Jeg er i gang med at få lavet en kjole, så den glæder jeg mig meget til at få prøvet rigtigt, fortæller Sara Lygum til BILLED-BLADET.

Hun afslører, at valget af designer ikke er helt tilfældigt.

- Det er faktisk en lokal, der laver kjolen. Der er en kvinde i Dalum, som beskæftiger sig med at sy brudekjoler, forklarer Sara Lygum og fortsætter:

- Jeg synes, det er ret skønt at kunne bruge nogen, som har tilknytning til det område, jeg bor i. Så hun er i gang med at få styr på tøjet til mig.

Tv-værten bor i Odense, og det er Chanelladreams i Odense, som kreerer Sara Lygums brudekjole.

Og man skal ikke regne med, at det bliver en overdådig marengsdrøm af en brudekjole.

- Nej, jeg er nok mere til bare tæer! Der er selvfølgelig noget klassisk ved kjolen, men ikke som man ellers ser, lyder det fra Sara Lygum, som tilføjer med et smil:

- Jeg synes, vi er kommet frem til noget, der matcher mig godt. Jeg tror bestemt, at den bliver helt fantastisk!

https://imgix.billedbladet.dk/2024-05-14/_MHO7697.jpg
Sara Lygum og kæresten Jonas.
Foto: Martin Høien

Læs mere om: