30. aug. 2024
Af Majken Munk

Sara Lygum havde ikke tænkt at sige ja: De fik hende overtalt til Vild med dans

Sara Lygum
Sara Lygum
Foto: Søren Jul Lamberth
”3 x Beliggenhed”-værten Sara Lygum er klar til årets ”Vild med dans”, men hun indrømmer, at det krævede overtalelse.

Sara Lygum kan godt snøre danseskoene, for i efteråret indtager hun dansegulvet i ”Vild med dans”.

Tv-værten, der har lavet 16 sæsoner af ”Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed”, skal danse med Damian Czarnecki, når programmet vender tilbage den 20. september.

Nyheden bekræfter hun i et nyt opslag på Instagram.

Her giver hun også udtryk for, hvad der gik igennem hendes hoved, da hun blev spurgt, om hun ville være med i det populære TV 2-program.

For det var åbenbart ikke lige til for tv-værten af sige ja.

Hun peger nemlig på, at hun aldrig rigtig har lært at danse, men på trods af det har hun tænkt sig at kaste sig ud i det.

Samtidig løfter hun også sløret for, at hun blev overtalt af sine børn Oskar, 16, og Astrid, 13,, for de – meget klogt – sagde ”hvad er det værste, der kan ske?”

Derfor er hendes deltagelse i ”Vild med dans” faktisk en fejring af hendes børn, hendes mand Jonas og de tre skønne døtre, hun har fået ind i sit liv igennem ham.

Sara Lygum er sikker på, at de vil heppe på hende, men hun drømmer om at udvide heppekoret.

Hun håber, at folk vil følge med og forhåbentlig få en skøn oplevelse, når hun og partneren Damian Czarnecki folder sig ud i ”Vild med dans”.

Alle parrene i Vild med dans 2024

De går på gulvet første gang fredag den 20. september på TV 2.

Læs mere om: