Sara Lygum i tårer: Nåede ikke at give manden gaven
Efter en festlig aften i musicalens tegn endte Sara Lygum og Damian Czarnecki i omdans mod Philip May og Camilla Dalsgaard.
Her trak førstnævnte par det korteste strå, og fjerde liveshow blev dermed endestationen for Sara Lygum.
Og det var noget, som tydeligt rørte tv-værten, der efter sit exit satte ord på "Vild med dans"-rejsen.
Her afslørede hun også, at hendes mand skulle spille en rolle i hendes næste dans, men det bliver nu ikke til noget.
- Det har været helt særligt. At starte fra nul og pakke alt det her ud stille og roligt. Jeg havde glædet mig helt vildt til at danse næste uge. Der skulle min mand have haft en kæmpe kærlighedserklæring i dansen, fortalte Sara Lygum.
Efterfølgende sagde hun, at hun nu skal hjem og kramme manden, der sammen med Saras børn har bakket hende op fredag efter fredag.
I slutningen af hendes sidste dans sendte tv-værten da også luftkys ud til sin familie, der sad i studiet.