16. feb. 2022
Af Majken Munk

Sara Lygum og Christian Borregaard sammen igen: Her vender 3xBeliggenhed tilbage

Sara Lygum og Christian Borregaard
Sara Lygum og Christian Borregaard
Foto: Mastiff/ TV 2
Nu er det snart tid til, at ”Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed” bliver sendt på TV 2 igen.

Endnu en gang skal Sara Lygum og Christian Borregaard hjælpe en række danskere med at finde deres drømmehjem.

For snart får en helt ny omgang ”Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed” premiere på TV 2.

Sammen igen

De to værter Sara Lygum og Christian Borregaard har været i gang med at optage en ny sæson af ”Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed”.

Nu er programmerne endelig klar til at blive sendt.

For den nye og 13. sæson af ”Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed” får premiere onsdag den 23. februar.

Herskabeligt hjem

I første afsnit skal Sara Lygum hjælpe Stine og Yessika med at finde et hus i Hedensted, som gerne må ligge i et område med fokus på foreningslivet.

Christian Borregaard skal på jagt efter et herskabeligt hjem i Nordsjælland til Cecilie og Christian, som har et budget på næsten 10 millioner. Spørgsmålet er bare, om han kan indfri deres boligønsker.

https://imgix.billedbladet.dk/154e286c-8757-41ba-a9d6-c7519a961d88_iartiklen.jpg
Sara Lygum og Christian Borregaard sammen med Cecilie og Christian, der søger et herskabeligt hjem i Nordsjælland.
Foto: Mastiff/ TV 2

”Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed” kan ses på TV 2 onsdage fra klokken 20.00.

Læs mere om: