Sara Lygum om kæresten: Derfor passer vi godt sammen
I 2015 fandt TV 2’s boligekspert Sara Lygum kærligheden med den fem år ældre fynbo Jesper Staal, og her sætter hun ord på, hvorfor de passer godt sammen.
- Fordi vi er totalt modsætninger, men vi er også gode til at forstå hinanden og give hinanden plads, siger Sara Lygum til BILLED-BLADET og fortsætter:
- Vi har begge to børn og er skilt, så vi har en god forståelse for, at i sådan en situation kommer børnene først. Det er dem, der er vigtigst.
Respekterer hinanden
Værten fra ”Beliggenhed, Beliggenhed, Beliggenhed” er mor til 12-årige Oskar og Astrid på ni år, mens hendes 46-årige kæreste har børnene Andrea på 14 og Christian på 18 år.
Han vidste godt, hvem Sara Lygum var, da de mødtes for første gang, men modsat hende vil han gerne være privat.
- Det er okay, for jeg lever et markant anderledes liv end ham og omvendt, og det respekterer vi hinanden for. Det kræver også en mand, der kan acceptere, at jeg er en offentlig person, forklarer tv-værten.
Der er sæsonpremiere på ”Beliggenhed, Beliggenhed, Beliggenhed” onsdag den 5. august kl. 20.00 på TV 2.