Sarah Mahfoud og Morten Kjeldgaard: Vi er nervøse
-Du kan overhovedet ikke føle sig sikker, og det gør vi heller ikke. Niveauet er virkelig højt, så vi er pivnervøse hver gang, forsikrer den professionelle danser, Morten Kjeldgaard.
Han og dansepartneren, Sarah Mahfoud, er efter kvartfinalen fredag 11. november videre til semifinalen.
Sarah Mahfoud glæder sig til mere træning
-Det er vi vildt glade for, og vi glæder os til mere træning og flere danse. Men vi føler os på ingen måde sikre. Det kan lige så vel være os, der kommer i omdans næste gang, selv om selvfølgelig helst vil undgår det, fortæller Sarah Mahfoud.
-Ja, vi er meget glade, lød det efter fredagens show fra Morten Kjeldgaard, der håber parret går helt til finalen.
LÆS OGSÅ: Sarah Mahfoud holder fri fra jobbet for at få endnu mere tid til træning
Paso Doble, Cha cha cha og vals next
I kvartfinalen dansede Sarah Mahfoud og Morten Kjeldgaard – lige som de øvrige tre par – argentinsk tango og vals.
Fredag 18. november skal de tre semifinalister danse hele tre danse.
-Ja, Sarah og jeg skal danse Paso Doble, cha cha cha og vals, fortæller Morten Kjeldgaard.
-Så der skal bare trænes, konstaterer Sarah Mahfoud.
Ikke tid til at fejre semifinaleplads
Og pladsen i semifinalen var der ikke tid til at fejre.
-Kun lidt. Min kæreste, Patrick og jeg, kører altid hjem til hans forældre i Hillerød efter showet og ser programmet og spiser pizza. Men i aften skal vi have mad fra Burger King, afslørede Sarah Mahfoud lige efter showet.
LÆS OGSÅ: Bokser Sarah Mahfoud slår Vild med dans rekord