Se billederne Vickie Jo Ringgaards smukke drømmebryllup
Vejret kunne ikke være smukkere, og det kunne bruden heller ikke.
Det strålende sol skinnede på en supersmuk 42-årig Vickie Jo Ringgaard, der i en elegant, hvid pailletbesat kjole sagde ja sin 43-årige forlovede Niels Stausholm.
Med til det hyggelige bryllup var den nærmeste familien, og de to brudepiger var Vickie Jo Ringgaards datter, Malou på 10 år fra et tidligere forhold, og parrets fælles datter lille Isabelle, der fylder fire år næste måned.
- Jeg glæder mig, men er også lidt nevøs, fortalte Malou, inden hun gik ind i kirken.
Den store dag
Niels Stausholm friede til sin elskede Vickie på Valentins dag, og nu var den store dag kommet.
Vickie Jos mor kunne fortælle, at Vickie er blevet døbt i Brabrand Kirke, og at brylluppet blev holdt på Vickies farmor og farfar bryllupsdag.
Efter den kirkelige handling, kom brudeparret ud til bryllupsmarchen, og udenfor kirken var der sørget for festlig champagne til at lykønske med.
Kjole fra Den Blå Avis
Festen skulle holdes hjemme hos brudeparret, der bor i Ormslev.
- Så holder vi en stor fest på et senere tidspunkt, lød det fra en meget lykkelig Vickie Jo Ringgaard, der i 2005 og 2009 vandt "Vild med dans".
Den flotte kjole bruden bar er fra Asos.
- Jeg så den for et par år siden og tænkte, at det lige var sådan en, jeg gerne ville giftes i.
- Og nu var den så var den til salg i Den Blå Avis. Det passede perfekt, fortalte den smukkeste og gladeste brud til BILLED-BLADET.