Læs også
Kurs mod danske kyster: Derfor er kronprins Frederik med
Når "Kurs mod danske kyster" har premiere i aften torsdag den 16. juli på TV 2 kl. 20, så kommer kronprins Frederik med ombord.
Kronprinsen kommer selv bærende på sit dykkerudstyr, der skal med ombord på Wallenberg, så det er klart til en dykkertur, når han selv skal med på turen langs de danske kyster til sidst.
I det første afsnit af "Kurs mod danske kyster" bliver kronprinsen vist rundt på Wallenberg af Mikkel Beha Erichsen.
Og han er meget imponeret af skibet.
Seerne kan også se det lukaf (som det hedder på sømandssprog), hvor kronprins Frederik skal sove, når han påmønstrer igen.
På billedet nedenunder, kan du se den kahyt, der får kongeligt besøg. Det er den til højre, som Mikkel udpeger for den kongelige gæst.