Se billedet: Jenna og Albert på eksotisk kærlighedsferie
Jenna Bagge har haft et travlt efterår med ”Vild med dans”, men nu nyder hun i fulde drag at have mere tid med sin kæreste, skuespilleren Albert Rosin Harson.
Parret er rejst væk fra det kolde, danske vintervejr og er landet i eksotiske omgivelse på det solrige Maldiverne, hvor den står på afslapning, kolde drinks, hvide sandstrande og krystalklart vand.
- Det er helt perfekt at være på ferie med ham her, skriver Jenna Bagge i et opslag på Instagram, som BILLED-BLADET har fået lov at bringe.
Den 33-årige ”Vild med dans”-stjerne har delt sødt billede, hvor hun holder om Albert, mens han tager en selfie af dem.
Vild med Albert
Forelskelsen lyser ud af parret på billedet, og det er tydeligt at se, at de allerede har haft nogle dage under sydens sol på øgruppen Maldiverne.
Jenna Bagge og Albert Rosin Harson dannede par i ”Vild med dans” i 2020, og siden blomstrede kærligheden mellem dem. I august stod de officielt frem som par.