SE BILLEDET: Morten Kjeldgaard mindes sin afdøde far
Den 32-årige «Vild med dans»-danser Morten Kjeldgaard besøgte lørdag sin fars grav i anledningen af toårs-dagen for hans død.
Bo Kjeldgaard døde i en alder af blot 64 år på grund af lymfekræft, og de efterfølgende år har været svære for Morten Kjeldgaard.
- Har erfaret, at det ikke bliver lettere med tiden, men at man lærer at leve med det, skriver danseren i en opdatering på Facebook.
Efterladte kan genkende følelsen
På billedet, som BILLED-BLADET har fået lov at bringe, ses en sorgtynget Morten Kjeldgaard, der har lagt en buket blomster på sin fars grav.
Danseren skriver, at han regner med, at de fleste, der har mistet, kan genkende den følelse, han beskriver.
I hans tilfælde har det været de mange dejlige og fantastiske mennesker, han har omkring sig, der har gjort hele forskellen.
Morten Kjeldgaard har faren med i tankerne
Samtidig tænker Morten Kjeldgaard på sådan en dag, at man skal leve, mens man kan, så mærkedagen giver helt klart stof til eftertanke.
Det er ikke første gang, danseren hylder sin afdøde far på de sociale medier, for sidste år på Fars dag fik han også en hilsen.
Bo Kjeldgaard, der var nært knyttet til sin berømte søn, døde den 3. februar 2016 men fulgte tæt med i Morten Kjeldgaards karriere lige til det sidste.