21. nov. 2022
Af Karina Didriksen

Se billedet: Sonny Fredie Pedersen hygger med amerikansk stjerne i Danmark

Sonny Fredie-Pedersen.
Sonny Fredie-Pedersen.
Foto: Dan Mariegaard
Efter ”Vild med dans” har dommeren Sonny Fredie Pedersen hygget sig i Danmark og lavet musik med to gode venner.

Sonny Fredie Pedersen har haft en dejlig uge i Danmark efter ”Vild med dans”, hvor der både har været tid til hygge og arbejde.

Den 36-årige professionelle danser har haft besøg af to amerikanske venner, og det er ikke hvem som helst.

En af dem er nemlig den Grammy-nominerede producer Tommy Parker, som har skrevet og produceret musik for artister som Justin Bieber, Chris Brown, Janet Jackson, Alicia Keys.

Sonnys anden ven er skuespilleren Nelson Estevez, som er aktuel i tv-serien "The Oval" på kanalen BET i USA.

Fantastiske dage

Mens Tommy Parker og Nelson Estevez har været i Danmark, har de blandt andet været i studiet med Sonny for at lave ny musik.

Det er også dem, som ”Vild med dans”-dommeren har lavet sit nye album ”10’s” sammen med.

- Det har været nogle fantastiske dage med mine to bedste venner i København. Tommy Parker og jeg har kendt hinanden i 12 år og har lavet musik lige så lang tid sammen, fortæller Sonny til BILLED-BLADET og tilføjer:

- Jeg elsker at starte nye idéer op i Danmark og så tage det med mig hjem til USA og lade det få vinger.

Her ses Sonny sammen med Tommy Parker i Ark Recording Studio i København.

https://imgix.billedbladet.dk/2022-11-21/sonny-fredie-pedersen-studie-dk-1-centertainment-records-privatbb.jpg
Foto: Privat
https://imgix.billedbladet.dk/2022-11-21/sonny-fredie-pedersen-studie-dk-2-centertainment-records-privatxx.jpg
Foto: Privat

Meget at fejre

Sonny Fredie Pedersen bor til daglig i Los Angeles, og han har haft meget at glæde sig over, siden ”Vild med dans” sluttede den 11. november.

- Der har været meget at fejre i disse dage. Mens vi sad i studiet i København, fik Tommy Parker at vide, at han er nomineret til endnu en Grammy i år. Det er for hans arbejde på Chris Brown's seneste album, fortæller han og tilføjer med et smil:

- Udover arbejdet i studiet har der også været tid til familieture og hygge i København. Jeg har været på julemarkeder, kanalrundfart, Rosenborg og klassiske turistattraktioner med mine to bedste venner, Tommy Parker og Nelson Estevez.

Læs mere om: