SE BILLEDET: Thomas Evers Poulsen har fået ordnet sit køkken
Den 39-årige ”Vild med dans”-danser Thomas Evers Poulsen erkender blankt, at han ikke er handyman.
Men heldigvis har han gode venner, der er fikse på fingrene, og dermed har han i et snuptag fået ordnet sit køkken.
- Nej, jeg er ikke handyman!! Men jeg er så glad for at have venner, der er, når kæresten er på vej op ad Kilimanjaro, skriver Thomas Evers Poulsen på sin Facebookprofil.
Køkkenet er blevet udstyret med skindhåndtag
I opslaget, som BILLED-BLADET har fået lov at bringe, ses danserens køkken, der altså har fået foretaget to små ændringer.
Skabene har nemlig fået folie på, og så er køkkenet desuden blevet udstyret med skindhåndtag fra Skindladen.
Thomas Evers Poulsen har da også fuld knald på lige nu under sin medvirken i den aktuelle sæson af ”Vild med dans”.
Parret flyttede sammen i foråret
Her danser han med Michelin-kokken Dak Wichangoen, og der skal altså knokles i øvelokalet for at nå i mål.
Thomas Evers Poulsens kæreste er den 24-årige islænding Sæthór Kristjánsson, og de to flyttede sammen i foråret.
Nu har deres køkken altså fået en overhaling, og det glæder uden tvivl de to travle herrer.