Se billedet: Vejrværten Ellen Nybo havde sine tre dejlige børn med i cirkus
Ellen Nybo var en af de mange kendte danskere, som var inviteret til premieren på Cirkus Arena i København på en smuk forårsdag.
TV 2’s smilende vejrvært havde selskab af sin ægtemand Nicolai Hansson og deres tre dejlige børn.
Sønnen Albert er 11 år, mens døtrene Rebecca og Vibe er henholdsvis 8 og 6 år gamle.
På telttur i påsken
Familien glædede sig til at se cirkusforestillingen, men de så også frem til påsken.
- Jeg skal arbejde og fortælle om solskinsvejret. Men vi skal måske også på telttur. Det gjorde vi i påsken sidste år, og det plejer at være en meget hyggelig familieting, fortalte Ellen Nybo.
Hendes mand Nicolai Hansson, som er tidligere tv-vært, laver i dag noget helt andet.
- Jeg har skiftet job og er lige nu hos noget, der hedder Imagine5. Det er et firma, der fortæller om bæredygtig udvikling, forklarede Nicolai.