Se det første billede: Nu afslører TV 2 den nye Bachelor
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
I 2021 blev Casper Berthelsen den første danske Bachelor, der skulle date og finde sin drømmekvinde i TV 2’s datingprogram ”Bachelor”.
I et overraskende tvist fik han undervejs i programmet selskab af endnu en Bachelor, nemlig Jaffer Janjooa, og de to mænd skulle nu begge date og uddele roser til kvinderne, indtil kun deres favorit stod tilbage.
Casper endte med at vælge Michaela, men forholdet holdt ikke hjemme i Danmark. Det gjorde det til gengæld for Jaffer, der i dag stadig danner par med sin Bolette.
Men hvem skal uddele roserne i den nye sæson af ”Bachelor”, der får premiere i 2022 på TV 2 PLAY? Det får vi svar på nu, hvor TV 2 afslører den ene af de to nye Bachelorer.
Det bliver nemlig 27-årige Philip Geisler Berg fra København, der skal lede efter kærligheden i programmets eksotiske omgivelser.
- Jeg søger en kvinde, som er energisk, humoristisk, klar på eventyr og oplevelser og med gode menneskelige værdier. Måske en at surfe eller springe faldskærm med. Hun skal også gerne være udadvendt og med ben i næsen. En åben og ærlig person, der godt kan lide at have gang i ting, siger Philip Geisler Berg i en pressemeddelelse fra TV 2.
Vil du lære Philip endnu bedre at kende? Så hør mere om ham i videoen øverst i artiklen.
TV 2 søger deltagere
Hvis du er single og vil lede efter kærligheden på tv, så søger TV 2 nu også kvinder, der har lyst til at medvirke i den nye sæson af ”Bachelor” og date bl.a. Philip.
Optagelserne finder sted i Caribien i januar/februar 2022 og varer i cirka fire uger.
Du kan læse mere om, hvordan du melder dig til HER.