SE VIDEOEN: Daniel Svensson flytter tættere på Karina Frimodt
Der er kun fire par tilbage i ”Vild med dans”, og det betyder, at aftenens udsendelse faktisk er kvartfinalen. Daniel Svensson og dansepartneren Karina Frimodt kan godt mærke presset og har intensiveret træningen.
Flyttet hjem til forældrene
I de tidligere uger i konkurrencen var der en regel om, at alle par kun måtte træne 15 timer om ugen. Op til kvartfinalen er reglen blevet ophævet, og det står nu parrene frit for, hvor mange timers dans, de øver.
For Daniel og Karina har det betydet omkring 40-timers træning, og for at det skulle gå op, er Daniel flyttet ud af sit hjem i Aalborg og ind hos sine forældre på Sjælland.
Et dedikeret par
Det har selvfølgelig været en stor beslutning for Daniel Svensson, der også flytter fra sin kæreste Julie for en stund. Men efter at Daniel og Karina er nået så langt i ”Vild med dans” er der fuld fokus og dedikation, så parret i aften forhåbentlig danser sig videre til semifinalen i næste uge.