17. nov. 2023
Af Karina Didriksen

Semifinalen er udskudt: Derfor kommer der ikke Vild med dans i aften

"Vild med dans" 2023.
"Vild med dans" 2023.
Foto: Hanne Juul
”Vild med dans” sendes normalt om fredagen, men semifinalen i TV 2’s dansekonkurrence er blevet flyttet.

Fans af ”Vild med dans” er vant til at sætte sig til rette i sofaen fredag aften for at følge med i det underholdende danseprogram.

Men hvis man tænder for TV 2 fredag den 17. november kl. 20, så bliver man skuffet – i hvert fald, hvis man regner med at skulle se ”Vild med dans”.

Semifinalen i dansekonkurrencen er nemlig blevet flyttet og sendes først lørdag den 18. november.

Det skyldes, at TV 2 fredag aften har sport på programmet.

De danske fodboldherrer skal fredag den 17. november spille EM-kvalifikationskamp mod Slovenien.

Kampen bliver sendt direkte på TV 2, og det betyder altså, at ”Vild med dans” skifter sendedag.

Den spændende semifinale i ”Vild med dans” sendes på TV 2 lørdag den 18. november kl. 20.00.

Her bliver de resterende fire par skåret ned til de tre par, som kommer med i finalen i Horsens.

Læs mere om: