Ser du også Grethe? Peter Frödin er Roberta Reichhardts gudfar
I serien "Grethe", der har Jarl Friis-Mikkelsen som idémand, får hushjælpen Grethe et godt forhold til kaosfamilien Bynke.
Grethe spilles af Peter Frödin, og faktisk har skuespilleren i virkeligheden et særligt bånd til den ældste datter, der spilles af Roberta Hilarius Reichhardt.
Han er nemlig hendes gudfar.
Roberta, der spiller Ingrid, er datter af Peter Reichhardt og barnebarn til folkekære Poul Reichhardt, som hun desværre aldrig nåede at møde, fordi han døde, inden hun kom til verden.
Alligevel har hun nok fået lidt inspiration fra "De røde heste" og alle de andre gode gamle, som hendes farfar medvirkede i, som hun har taget med sig i sin karriere, der har ledt til, at hun nu spiller sammen med Peter Frödin.
Roberta uventet i farfars fodspor
Roberta, der ellers ikke regnede med, at hun skulle gå i sin fars og farfars fodspor, har efterhånden medvirket i en del produktioner, blandt andet "En-to-tre-nu", der havde premiere i sommer og TV 2 Zulu-serien "Sjit Happens". Hun havde også en rolle i filmene "Comeback" og "Flaskepost fra P".
Roberta er ikke Peter Frödins eneste guddatter. Privat er han gode venner med manden bag serien, Jarl Friis-Mikkelsen, og han er gudfar til hans to yngste, Ella og Liva.
De to første afsnit af "Grethe" vises på TV 2 i aften tirsdag den 3. januar fra kl. 20.50, og de tre sidste sendes de efterfølgende tre tirsdage på samme tid.
Peter Frödin spiller Grethe - kan du genkende disse andre mænd i kvindetøj?
GALLERI: Mænd i kvindetøj