22. okt. 2024
Af Simone Løvstad Kristensen

Serena fra Landmand søger kærlighed afbrød en dag før tid: Nu forklarer hun sit valg

Serena fra "Landmand søger kærlighed".
Serena fra "Landmand søger kærlighed".
Foto: Anders Brohus/TV 2
Serena besluttede sig for at lægge alle kortene på bordet, da hun havde fået stærke følelser for sin ene bejler i "Landmand søger kærlighed".

SPOILER!

Hvis ikke du har set afsnit 12 af ”Landmand søger kærlighed”, som er på TV 2 Play, skal du IKKE læse videre. Der afsløres detaljer fra afsnittet, som sendes på TV 2 den 29. oktober.

En spirende forelskelse var opstået hos landmanden Serena fra ”Landmand søger kærlighed”.

Det kommer frem i ugens episode af programmet.

Til BILLED-BLADET afslører hun, at forelskelsen havde bygget sig op over noget tid, men allerede ved første møde, var hun ikke et sekund i tvivl om, at hun så noget ganske særligt i bejleren Lasse.

Dermed måtte hun også afbryde forløbet og sende bejleren Alex hjem en dag før planlagt, da hun ikke ville holde ham hen mere end højst nødvendigt.

Og hun havde besluttet sig for at lægge alle kortene på bordet og fortælle Lasse, hvordan hun virkelig havde det.

– Det var nervepirrende, for man får virkelig bragt sig selv i spil og blottet sig, men det var rart at få det ud. Jeg kan godt forstå, hvis han bliver lidt overrumplet af det hele, lyder det.

Efterfølgende tager Serena og Lasse på romantisk weekend, og her får de en masse alenetid sammen – også uden kameraer. Og det er særligt, når kameraerne slukker, at de kommer tættere på hinanden, fortæller hun.

– Vi kan for engang skyld bare være os selv, uden at der er andre end hinanden, vi skal tage hensyn til. Det var virkelig rart, understreger hun.

Læs mere om: