Sikkerheden i top: Nu skal alle testes før tv-show
Værterne Janni Pedersen, Louise Wolff og Mikkel Krüger er ligesom alle andre medvirkende i aftenens store Knæk Cancer Live-show på TV2 blevet testet for corona, inden indsamlingsprogrammet indledes klokken 19.45.
Janni Pedersen og alle andre testes
TV2 vægter sikkerheden meget højt på baggrund af corona-situationen, og TV 2, Kræftens Bekæmpelse og Nordisk Film har derfor ud fra et forsigtighedsprincip valgt, at alle, der skal deltage i Knæk Cancer live, ved ankomst skal lyntestes for covid-19.
Særligt testcenter
Det sker på et særligt testcenter nær stedet, hvor live-showet afvikles.
Også pressen, der dækker begivenheden skal testes, og derfor skal man møde i ekstra god tid, så test og resultat kan ligge klar længe før showstart.
Meget mere i BILLED-BLADET
I BILLED-BLADET i denne uge fortæller Stephanie fra Årgang 0 i et stort interview blandt andet om barndommen, familien og fremtiden og så er der fuld fokus på prins Christian, som har overrasket med flotte nye fødselsdagsbilleder.
Vi byder også på bryllupsreportage med en lykkelig Lotte Friis i centrum samt en sød nyhed leveret af Stine og Niels fra Landmand søger kærlighed.