Silas Holst efter finalen: Jeg har aldrig været interesseret i at vinde
- Vi er SÅ glade. Vi blev nummer to!
Sådan lød det jublende fra Silas Holst, da BILLED-BLADET mødte ham og dansepartneren Lise Rønne efter det store ”Vild med dans”-finaleshow fredag 26. november.
Parret dansede en pasodoble, som dommerne honorerede med lutter 10-taller.
Senere dansede de en freestyle, som fik 10-taller fra tre af de fire finaledommere, men 9 fra Jens Werner.
I afgørelsens time blev det Jimilian og Asta Björk, der lød med sejren.
Gode vindere
Og det havde både Lise Rønne og Silas Holst det helt fint med.
- Jimilian og Asta er gode vindere. De har vist os en kæmpe livs-og danseglæde, lød det fra en smilende Lise Rønne.
Interesseret i finalen
- Folk tror, jeg er det største konkurrencemenneske. Det er jeg ikke, pointerede Silas Holst og forklarede:
- Jeg har aldrig været interesseret i at vinde. Jeg har været interesseret i at komme i finalen.
Det kom Silas Holst så også i år, hvor det var hans niende og sidste sæson i ”Vild med dans”.
- Og vi fik lavet præcis den freestyle, vi gerne ville. Så det hele er landet præcis, som det skulle, lød det fra en glad Lise Rønne.