Vild med dans-stjernen er utrolig ked af, at hans tætte veninde måtte udgå af konkurrencen.
Silas Holst og Karina Frimodt er tætte venner.
Derfor gjorde det ekstra ondt på Silas Holst, at Karina Frimodt og hendes dansepartner Janus Bakrawi måtte udgå af ”Vild med dans” lige inden showet fredag 20. november.
Kraftig fibersprængning
Janus Bakrawi havde fået en kraftig fibersprængning, så han ikke kunne støtte på benet. Derfor måtte han og Karina Frimodt helt udgå af konkurrencen. - Showet startede kl. 20.00, og jeg fik beskeden 19.33 fra Karina og skyndte mig naturligvis ind til hende, fortalte Silas Holst til BILLED-BLADET efter showet. - Hun er selvfølgelig utrolig ked af det. Hun og Janus havde lavet en super flot jive, som de så aldrig kom til at danse.' Så synd for dem
Silas Holsts dansepartner Nukâka Coster-Waldau nikkede og tilføjede. - Det er bare så synd for dem. De var gode, og vi kommer til at savne dem. Læs også
Karina Frimodt: Vildt at vi vandt til Knæk Cancer
- Ja, supplerer Silas Holst: - Vi har jo trænet sammen med dem i Aarhus, hvor både Karina og jeg var med i ”Dirty Dancing – The Musical”. - Og så er Karina også min meget gode veninde. Så det er rigtig trist.
The show must go on
Konkurrencen måtte jo fortsætte trods det triste budskab.
Og Nukâka Coster-Waldau og Silas Holst dansede en super samba med masser af frynser, og de endte på en tredjeplads.