Silas Holst: Min søde juletradition med børnene
Silas Holst er både vild med dans og vild med jul, og han deler glæden ved december med sine to børn, Maggie My og Bob Jones.
- Jeg har et plastictræ, jeg har hentet op fra kælderen, for jeg har jo to børn, som elsker julen, fortæller Silas Holst til BILLED-BLADET og fortsætter:
- Jeg går meget op i, at hele huset skal pyntes op, og jeg har tre kælderrum kun med julepynt. Jeg samler jo på julepynt og har 47 flyttekasser med det!
Børnenes særlige julekugler
Hvert år har Silas Holst og børnene en helt særlig juletradition.
- De hjælper med at pynte op, og hvert år får de en ny julekugle til at hænge på juletræet, som de selv må vælge. Så har de hver en, der er deres, fortæller danseren og fortsætter:
- I år har Bob valgt en T-rex-kugle, og Maggie har en Elsa-kugle, som hun har tegnet lidt på. De blev hængt op den 1. december.