Silas Holst om kærestens frieri: Sådan reagerede jeg
Efter sidste uges kvartfinale i ”Vild med dans” fejrede Silas Holst sin plads i semifinalen med kæresten Nicolai Schwartz.
Parret er dog ikke længere kun kærester, men forlovede. Nikolai friede til Silas mandag den 8. november, og han sætter nu ord på, hvordan han reagerede.
- Det føles dejligt, og jeg blev enormt glad, for det har jeg gerne villet længe, sagde Silas Holst til BILLED-BLADET efter showet.
Et dejligt parforhold
38-årige Silas Holst har været sammen med den tidligere ”Paradise Hotel”-deltager Nicolai Schwartz siden 2017, og han er klar til at blive gift.
- Jeg synes, vi har et dejligt parforhold, og frieriet er en god bekræftelse på, at det synes han også, lød det med et smil fra Silas.
Parret har planer om at skulle giftes i sommeren 2022.
I BILLED-BLADET nr. 46, der er på gaden torsdag den 18. november, kan du læse alt om kvartfinalen i ”Vild med dans” og se billeder af alt det, du ikke så på tv.