11. aug. 2023
Af Karina Didriksen

Sisse Sejr-Nørgaard fra Forræder: Her er hendes kendte mand

Sisse Sejr-Nørgaard.
Sisse Sejr-Nørgaard.
Foto: Mathilde Schmidt
Journalisten og radioværten Sisse Sejr-Nørgaard, som medvirker i ”Forræder” på TV 2, er gift med en anden journalist.

Hvem er forræder, og hvem er loyal? Det er det store spørgsmål i TV 2’s krimimysterium ”Forræder”, hvor en række kendte danskere medvirker.

En af deltagerne er den 40-årige radiovært Sisse Sejr-Nørgaard.

Hun er uddannet journalist og har tidligere været radiovært på P3 og P4. Hun har også lavet tv og har været vært på ”Mit liv er stjålet” og ”Europa i glimmer” på DR3.

Men Sisse Sejr-Nørgaard er ikke den eneste i familien, som er kendt, for det er hendes mand også.

Hun er gift med den 36-årige journalist Esben Bjerre Hansen, som er tv-, radio- og podcastvært.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-08-10/20220622-mr-cirkus-019.jpg
Ægteparret Esben Bjerre Hansen og Sisse Sejr-Nørgaard.
Foto: Mikael Rieck

Har to børn

Esben Bjerre Hansen er særligt kendt fra programmet ”Monte Carlo”, som han i flere år lavede sammen med vennen Peter Falktoft.

Han og Sisse Sejr-Nørgaard har dannet par siden 2013, og de blev gift i 2021.

Ægteparret har to børn, datteren Elly på 10 år og efternøleren Cleo på to år.

"Forræder" sendes på TV 2 hver fredag kl. 20.00.

Læs mere om: