21. dec. 2021
Af Karina Didriksen

Sjovt billede: Se hvor meget Panda-Søren ligner sin far

Martin Greis-Rosenthal spiller Panda-Søren i "Kometernes jul".
Martin Greis-Rosenthal spiller Panda-Søren i "Kometernes jul".
Foto: Christian Geisnæs/TV 2
Martin Greis-Rosenthal fik sig lidt af et chok, da han så sig selv i spejlet som Panda-Søren fra ”Kometernes jul”.

Martin Greis-Rosenthal er næsten ikke til at kende med det røde hår og fuldskæg i ”Kometernes jul”, hvor han spiller Panda-Søren.

Den 41-årige skuespiller fik sig da også lidt af et chok, da han så sig selv i spejlet med farvet hår og brun striktrøje. Panda-Søren er nemlig en tro kopi af et nært familiemedlem.

- Det vilde var, at da jeg havde været til sminke- og kostumeprøve og stod og kiggede mig selv i spejlet, så tænkte jeg ”hvad pokker, jeg har da set den mand et eller andet sted før”, siger Martin Greis-Rosenthal til BILLED-BLADET.

https://imgix.billedbladet.dk/foto_-_christian_geisnaes_tv_2_2.jpg
Foto: Christian Geisnæs/TV 2

Spiller min egen far

Martin Greis-Rosenthal afslører, hvem det er, han ligner i ”Kometerne jul”.

- Så slog det mig. Min far, Johnny, er uddannet lærer, og på et af de første billeder, han fik taget som nyuddannet lærer, ligner jeg ham på en prik, fortæller han med et grin og fortsætter:

- Det er jo som at se Panda-Søren, så jeg spiller bare min egen far! Og man bruger jo en stor del af sin teenagetid på at være noget andet end ens forældre, så det var meget skræmmende.

BILLED-BLADET har fået lov til at bringe et billede af Martin Greis-Rosenthals far, hvor man kan se den sjove lighed mellem ham og Panda-Søren.

https://imgix.billedbladet.dk/privat_1.jpg
Foto: Privat

I BILLED-BLADET nr. 51, der er på gaden tirsdag den 21. december, kan du læse et hyggeligt juleinterview med Martin Greis-Rosenthal.

Læs mere om: