Søren Le Schmidt danner par med Mie Moltke på dansegulvet: Her er hans private kærlighed
Søren Le Schmidts kone er en helt særlig støtte, når han uge efter uge danser med i "Vild med dans". Hans kone, Nikoline Skaarup, sidder som fast inventar blandt publikum, når Søren Le Schmidt begiver sig ud i forskellige dansearter.
Søren Le Schmidt og Nikoline Skaarup har været kærester i fire år og ægtepar i snart to år. Parret kendte hinanden gennem modebranchen, men det var en rejse til Thailand, der fik kærligheden til at blomstre mellem dem.
I sommeren 2021 var parret klar til familieforøgelse, og de kunne afsløre de lykkelige nyheder, at Nikoline havde født tvillingerne Mio og Marlon.
Blot et par måneder senere, i november 2021, blev parret forlovet. Søren Le Schmidt friede til Nikoline Skaarup i Dubai, da de var på ferie under romantiske omgivelser.
Et år senere blev parret gift i Marmorkirken i København, hvor de slog brylluppet sammen med tvillingernes barndåb. Det var en overraskelse til parrets familier, der både skulle fejre barnedåb og bryllup samme dag.
Nikoline Skaarup arbejder som hår- og makeupartist, hvor hun blandt andet står for hår og makeup til fotoskydninger og modemagasiner.