25. apr. 2022
Af Laura Dalgård Hansen

Søstrene fra Først til verdens ende: Sådan går det i dag

Mariam og Jasmin
Mariam og Jasmin
Foto: TV 2
Jasmin og Mariam var det første par, der blev elimineret i "Først til verdens ende". Selv om eventyret ikke varede så længe, fik de rigtig meget ud af det, og deres forhold til hinanden er helt anderledes i dag.

”Først til verdens” ende er tilbage på TV 2, og mandag aften blev det første af de fem par elimineret.

I programmet skulle globetrotterne finde frem til deres andet checkpoint, som lå i Ukraines hovedstad Kyiv, og desværre for søstrene Mariam og Jasmin var det dem, der nåede sidst frem.

Meget taktik

- Det var jo vanvittig ærgerligt. Det var kun etape to, og der er mange regler, man skal forholde sig til, og vi var kun lige kommet ind i det. Der var også meget taktik i forhold til, hvordan man lagde sin rejsefri tid. Det havde vi lige fået styr på, og så sluttede det. Det var mega træls, fortæller Jasmin, der nåede frem til hotellet i Kyiv cirka tre-fire timer efter tvillingerne Michael og René, der derfor fortsat er med i konkurrencen.

Til trods for at turen rundt i Europa ikke blev så lang, som hun havde håbet, er Jasmin lykkelig for, at hun og lillesøsteren nåede at få talt ud om nogle ting.

- Vi nåede dertil, hvor vi fik snakket og åbnet op for nogle ting, og det var vigtigt for mig, at vi nåede det, fortæller Jasmin.

Vennerne var overraskede

Hun har altid påtaget sig et stort ansvar over for sine søskende, og det har ikke altid været nemt, fordi der ikke var nogen til at passe på hende. Faktisk kom Jasmin på et tidspunkt så langt ud, at hun prøvede at tage sit eget liv, hvilket hun også fortæller om i programmet.

- Jeg har været ved psykolog flere gange, som ikke kunne få mig til at græde, men det kunne tilrettelæggerne, der var med på turen. De kunne stille de helt rigtige spørgsmål, og det var alfa og omega for, at jeg kunne åbne op og være så privat.

- Alle mine venner, der har set programmet, var meget overraskede, for ingen har vidst, at jeg har prøvet at tage mit eget liv. Hvis jeg ikke havde fået sagt det der, havde jeg nok aldrig åbnet op for det, siger Jasmin, der er lettet over, at det nu er ude.

https://imgix.billedbladet.dk/foto_-_tv_2_6_0.jpg
Mariam og Jasmin
Foto: TV 2

Jasmin har givet slip

Siden hun og Mariam vendte hjem fra ”Først til verdens ende” har deres forhold ændret sig.

- Jeg gør ikke længere så meget for hende. Hun tager selv initiativ og tager egne beslutninger. Før gjorde jeg alt for hende, som en mor ville gøre, men jeg har givet slip på alt det, og nu styrer hun det selv. Det har været befriende, at jeg ikke hele tiden skal tænke på andre, og at jeg nu kan tænke mere på mig selv, fortæller hun.

https://imgix.billedbladet.dk/foto_-_peter_leth-larsen_tv_2_10.jpg
Jasmin og Mariam
Foto: TV 2

Læs mere om: