Sofie Linde fik kendisfeber i X Factor
Selvom man er vært på et program, der ses af mere end én million danskere hver uge, kan man stadigvæk godt få kendisfeber.
Det oplevede Sofie Linde i fjerde program af "X Factor", da hun pludselig genkendte to af de kvindelige deltagere.
Kendt fra reality tv
Liv og Tabita er kendt fra realityprogrammet "Ex on the beach", men stillede fredag aften op til audition i "X Factor".
Imens Tabita og Liv var inde foran dommerne, kunne "X Factor"-vært Sofie Linde næsten ikke være i sig selv af begejstring.
Sofie Linde lettere starstruck
Da pigerne havde fået deres bedømmelse af dommerne og kom ud til Sofie, var hun hurtig til at give dem et kram hver.
- Jeg elskede jer i "Ex on the Beach", jeg har set det hele, sagde en smilende Linde og henviste til programmet, hvor en stribe unge mennesker tager ned til et varmt land for at feste, bade og have det sjovt... for rullende kameraer.
Og den 30-årige vært var ikke til at stoppe, da pigerne havde forladt studiet med to ja'er fra dommerne.
- Jeg har set dem i fjernsynet... Jeg har set dem have sex, fnisede Sofie Linde til kameraet.