Sonny Fredie Pedersen afslører nyt om bryllupsplanerne: Her skal det ske
I december sidste år faldt Sonny Fredie Pedersen på knæ og friede til sin store kærlighed, Nika Kljun, på en strand i Fransk Polynesien.
Knap et år senere er parret stadig ikke blevet gift, men det har ”Vild med dans”-dommeren en god forklaring på.
- Vi render rundt begge to og har så meget at lave, men det er kun vores egen skyld, fortæller Sonny Fredie Pedersen til BILLED-BLADET.
En svær beslutning
Han har været kæreste med den slovenske danser Nika Kljun i 15 år, og de bor til daglig i Los Angeles.
Derfor har det heller ikke været helt nemt at beslutte, i hvilket land brylluppet skal holdes.
Detaljerne er ikke på plads endnu, men Sonny Fredie Pedersen afslører alligevel lidt nyt om bryllupsplanerne.
- Jeg tror, at vi begge to vil være skuffede, hvis det ikke bliver til næste år, konstaterer han og tilføjer med et smil:
- Så jeg tror, at brylluppet bliver til næste år.
Hvis det står til Sonny Fredie Pedersen, så er det altså i 2024, at han bliver gift med Nika Kljun.
Her ses det lykkelige par, da Nika i oktober var gæst i "Vild med dans"-studiet.