24. nov. 2024
Af Helle Skram de Fries

Spænding hos Malene Østergaard: Er julemaden i fare

Malene Østergaard.
Malene Østergaard.
Foto: Dan Mariegaard.
”Vild med dans”-stjernen Malene Østergaard krydser fingre for, at husrenoveringen går planmæssigt.

”Vild med dans” er slut, og for Malene Østergaards vedkommende med en flot 2. plads sammen med skuespiller Morten Hemmingsen.

Morten Hemmingsen og Malene Østergaard.
Morten Hemmingsen og Malene Østergaard.
Foto: Hanne Juul.

Nu ser den dygtige dansestjerne frem mod julen, som bliver helt speciel for hende og familiens vedkommende.

- Det er første gang, vi selv skal stå for at holde jul, fortæller en spændt Malene Østergaard til BILLED-BLADET.

I flere år boede Malene i L.A., hvor hun blandt andet underviste i dans, og så blev julen holdt hos familien, når hun var i Danmark.

Nu bor hun med sin mand Christian Graversen og deres to børn, Oliver Henry på syv og William Ejner på fem, i Danmark og skal i år selv holde jul.

Hus under renovering

Et ekstra spændingsmoment er, at ægteparret i maj måned fik nøglerne til det hus, de har købt i Holte og er fraflyttet deres tidligere hjem – en lejlighed på Islands Brygge.

Her er Malene Østergaard og Christian Graversen tilbage i 2017, hvor de var i Det Kongelige Teater for at se balletten "Come Fly Away".

Malene Østergaard med sin mand Christian Graversen.
Malene Østergaard med sin mand Christian Graversen.
Foto: Martin Høien.

Den slags er der formentlig ikke meget tid nu, hvor huset, de har købt, er midt i en omfattende renovering.

- Vi er flyttet ind, men der mangler en del. Vi har ikke noget bad – kun toilet, fortæller Malene Østergaard, der til gengæld glæder sig over en ting.

- Køkkenet er snart på plads, og det bliver et drømmekøkken.

Du kan se her på Malenes Instagram, hvor flot det nye køkken bliver.

Jul med snyd

Så sandsynligvis er stegen sikret juleaften, når der skal laves julemad.

- Og så skal vi jo til at skabe vores egne juletraditioner med drengene. Det glæder jeg mig meget til.

-Julemenuen ligger ikke fast endnu, men vi skal helt sikkert have risalamande.

- Det elsker jeg – og ja, vi kommer til at snyde og putte to mandler i og sørge for, at drengene får en hver, forsikrer en glad Malene Østergaard.

Malene Østergaard.
Malene Østergaard.
Foto: Hanne Juul.

Mere om: