25. nov. 2021
Af Helle Skram de Fries

Steen Lund vender tilbage i Vild med dans-finalen

Steen Lund.
Steen Lund.
Foto: Dan Mariegaard
I årets store finaleshow er der comeback til hele tre gamle ”Vild med dans”-kendinge.

Fredag 26. november blændes der op for den store finale i ”Vild med dans” 2021.

Ligesom sidste år afvikles finalen i dansestudiet på Østerbro og ikke i Forum Horsens.

Der er lagt op til et flot show, der blandt andet byder på gensyn med to tidligere professionelle deltagere.

Det er Steen Lund, der seneste deltog i 2011 sammen med sangeren Kaya Brüel.

https://imgix.billedbladet.dk/bb-860143_1.jpg
Foto: Hanne Juul

Desuden deltager Katrine Bonde, der senest deltog i 2014 sammen med standup komikeren Thomas Wivel.

https://imgix.billedbladet.dk/sh-69556_1.jpg
Foto; Claus Poulsen

Og endelig Frederik Nonnemann, der seneste deltog i 2019 sammen med iværksætter Birgit Aaby.

https://imgix.billedbladet.dk/20191004_hjp0948_1.jpg
Foto: Hanne Juul

Finalepar med selskab

Hvert finalepar skal nemlig danse en dans, hvor de får selskab af fire professionelle dansere.

https://imgix.billedbladet.dk/_hjp0516_2_2.jpg
Foto: Hanne Juul

Jimilian og Asta danser jive, Lise og Silas danser pasodoble, og Pernille og Morten danser cha-cha-cha.

I jive får Jimilian og Asta selskab af Jenna Bagge, Steen Lund, Thomas Evers Poulsen og Malene Østergaard.

Lise og Silas får i deres pasodoble selskab af Karina Frimodt, Claudia Rex, Camilla Dalsgaard og Mads Vad.

Pernille og Morten får i deres cha-cha-cha selskab af Frederik Nonnemann, Katrine Bonde, Martin Parnov Reichhardt og Mille Funk.

Ventet med spænding

Hvert af de tre finalepar skal desuden danse den freestyle, der altid er ventet med spænding.

Her er Lise Rønne og Silas Holst i den samba, de dansede i semifinalen.

https://imgix.billedbladet.dk/_han8653_1.jpg
Foto: Hanne Juul

Her er Pernille Blume og Morten Kjeldgaard i den argentinske tango, de dansede i semifinalen.

https://imgix.billedbladet.dk/_han9091_1.jpg
Foto: Hanne Juul

Og her er Jimilian og Asta i den wienervals, de dansede i semifinalen.

https://imgix.billedbladet.dk/_han8864_1.jpg
Foto: Hanne Juul

Udstemte par tilbage

De ni udstemte par kommer også på gulvet og danser hver en kort version af en af deres danse.

Åbningsnummeret leveres af de ni udstemte professionelle og den unge sanger Ericka Jane kommer og optræder

Den tidligere “Vild med dans”-deltager Coco O. åbner del 2 af showet.

Læs mere om: