22. sep. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Stephanie Fisker afslører inden Vild med dans-premieren: Kasper skælder mig ud

Stephanie og Kasper Fisker. 
Stephanie og Kasper Fisker.
Foto: Birger Storm
Kasper Fisker bruger også tiden derhjemme på at øve dansetrin, og det er gået lidt ud over hustruen Stephanie Fisker, der - naturligt nok - ikke helt kan følge hans dansetempo.

I ugevis har årets 10 ”Vild med dans”-par øvet sig på at blive klar til premieren fredag aften, og også hjemme i privaten er der mange af dem, som øver trin.

Det gælder også den tidligere fodboldspiller Kasper Fisker.

- Jeg har set i ugevis, hvordan alt hver dag bliver gjort i dansetrin. Når han skal i køleskabet og hente noget, bliver det gjort i en tango, og om natten drømmer han om trin, fortæller Stephanie Fisker.

Hustruen har også på egen krop mærket, at Kasper Fisker er med i ”Vild med dans”, for han øver også trin sammen med hende.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-09-22/_mho1419.jpg
Stephanie Fisker med sine svigerforældre, Karsten og Helle.
Foto: Martin Høien

- Ja, og jeg bliver skældt ud. Jeg bliver brugt som dansestatist. Han sætter mig ikke ind i det på forhånd, så jeg får meget skældud. Det er bedre, når Karina pisker ham rundt, siger Stephanie med et smil.

- Vi har været sammen i 12 år, så det er ikke fordi, vi ikke har danset sammen. Men jeg er meget spændt på at se, hvordan det går, for jeg vil sige, der er et stykke vej, erkender hustruen.

Kasper og Stephanie Fisker har tre børn sammen.

Læs mere om: