Stine Bjerre driller til sidst i VM-studiet: Takker kun én af de tre eksperter
TV 2’s rutinerede spilfordeler i studiet, Stine Bjerre Mortensen, har leveret varen under kvindernes håndbold-VM i Danmark.
I Studiet i Boxen har Stine været i godt selskab med de erfarne eksperter Bent Nyegaard og Lærke Møller, og så har også Mette Tranborg været en stærk del af VM-holdet hos TV 2.
Tranborg er stadig aktiv håndboldspiller og har markeret sig stærkt på kvindelandsholdet, men i denne tid plejer hun en skade.
Stine Bjerre Mortensen roser Tranborg
Da Stine Bjerre, efter VM-finaledagen var ovre, skulle takke af foran de mange seere, rettede hun en særlig tak til Mette Tranborg og undlod drillende at takke Bent Nyegaard og Lærke Møller.
Drilleriet fik Nyegaard og Møller til at kigge lidt ”ondt” på Stine Bjerre, selv om de naturligvis godt vidste, at det kun var for sjov, at Stine Bjerre Mortensen ikke takkede Nyegaard og Møller i første omgang.
Efter kameraerne var pakket væk, har de rutinerede værter helt sikkert givet hinanden en krammer ovenpå et par ugers flot VM-arbejde for TV 2.