Stjernekokken Claus Meyer: Her er hans private kærlighed
I øjeblikket kan man opleve Claus Meyer i TV 2-programmet “Min idé – vores mission”.
Her er stjernekokken en del af dommerpanelet, der skal finde Danmarks bedste klimaidé blandt et hav af håbefulde, grønne iværksættere.
Som madentreprenør har han selv revolutioneret det danske køkken og givet det smag.
Under brandet “Meyers” har han vakt danskernes madnysgerrighed med blandt andet kogebøger, populære madprogrammer og restauranter.
Både privat og professionelt danner han par med Christina Meyer Bengtsson, der er uddannet grafisk designer.
Christina Meyer Bengtsson har tidligere fortalt til ALT.dk, at hun mødte Claus for første gang, da han skulle holde et foredrag på Danmarks Designskole, og hun hjalp ham med at finde vej til auditoriet.
De blev kærester, og fem år senere blev de gift i smukke omgivelser på Lykkesholm Slot i 2000.
Parret har sammen døtrene Elvira, Viola Filippa og Augusta. Derudover har Christina Meyer Bengtsson sønnen Valdemar fra et tidligere forhold.
“Min idé – vores mission” sendes på TV 2 PLAY og på TV 2 kl. 20.40.