
Stor ændring i Vild med dans: Det kan få betydning for parrene

Seks par er tilbage i ”Vild med dans”, og fredag den 14. oktober skal der danses alt fra tango og street til vals og jive.
Men der skal også dystes i holddanse, og derudover får parrene en kæmpe udfordring.
TV 2 og ”Vild med dans” har nemlig indgået et samarbejde med Skolernes motionsdag, der i år har 40-års jubilæum.
Ekstra point på spil
Hvert år har alle skoler en fælles dans, der bliver danset som opvarmning landet rundt.
I program 6 af ”Vild med dans” har alle parrene derfor fået den ekstra udfordring, at de skal inkorporere de samme fem dansemoves i deres pardanse og tilpasse dem til den stilart, de skal danse.

Dommerne vurderer som altid hver dans, men denne gang skal de udpege det par, som løser opgaven bedst. Netop det par sikrer sig to ekstra point i aften.
Det kan få stor betydning for, hvilke par der går direkte videre til næste uge, og hvem der ryger i omdans.
