4. dec. 2024
Af Simone Løvstad Kristensen

Stormester vender tilbage: Disse kendte deltager i niende sæson

Mark le Fevre og Lasse Rimmer i "Stormester"
Mark le Fevre og Lasse Rimmer i "Stormester"
Foto: Henrik Ohsten/ TV 2
Når TV 2-programmet "Stormester" vender tilbage bliver det med fem komikere i deltagerpanelet.

Der er godt nyt til fans af det populære TV 2-program ”Stormester”.

Programmet vender nemlig tilbage med endnu en sæson, som er nummer ni i rækken.

De fem kendte deltagere, der skal løse stormesterens opgaver, består denne gang af fem komikere.

Lars Hjortshøj, Ane Høgsberg, David Minerba, Mikkel Klint Thorius og Mette Søndergaard.

Det er netop blevet offentliggjort på programmets Instagram-profil.

Det er første gang, at feltet udelukkende består af komikere.

Tidligere har tv-værter, skuespillere og sangere også været blandt deltagerne i programmet.

Her tæller blandt andre tv-værterne Sofie Linde og Puk Elgaard, skuespillerne Julie Ølgaard og Jesper Ole Feit Andersen samt sangerne Lina Rafn og Tobias Rahim.

Mere om: