13. aug. 2009
Af af Preben Petersen
Sven-Ole Thorsen siger ja til Vild med dans
Sven-Ole Thorsen
Foto: Niels S. Andersen
Den cigarrygende muskelmand fra Hollywood Sven-Ole Thorsen kommer hjem til Danmark og danser rumba.
Sædvanligvis velinformerede MSN Starlounge lægger hovedet på blokken og præsenterer endnu en Vild med dans-deltager efter afsløringen af svømmeverdensmesteren Lotte Friis. Der er tale om Arnold Schwarzeneggers danske ven Sven-Ole Thorsen.
Muskelmanden har sagt ja til udfordringen og er så småt på vej fra Hollywood for at blive præsenteret sammen med resten af Vild med dans-holdet, skriver MSN Starlounge.
- Vi er i gang med at skulle release navnene, så jeg vil helst ikke sige noget lige nu. Men vi glæder os til at præsentere danserne, siger Gitte Madsen fra TV 2.