Tabte 35 kilo i Fem fede kokke: Nu har Jesper Panorama Pedersen smidt flere kilo
I årets udgave af TV 2 Fri-programmet ”Fem fede kokke” var træner Mark Abildhauge igen på jagt efter at lære kokke at leve sundt.
Én af dem, der var med for at lægge stilen om, var Jesper Panorama Pedersen, der driver restaurant i Silkeborg og som er fast kok i ”Go’ morgen Danmark”.
Jesper Panorama Pedersen vejede hele 145 kilo, da han begyndte sin deltagelse i tv-programmet.
Men han endte med et flot vægttab, og siden er øvrige kilo raslet af ham. Det skriver TV 2.
I programmet tabte Jesper Panorama Pedersen imponerende 35,1 kilo.
Han er dog ikke stoppet med den sunde livsstil.
Efter programmerne er han endt med at tabe sig endnu mere. Han har efter følgende tabt 7,9 kilo.
Den store fysiske forandring kan kokken næsten ikke selv begribe.
Faktisk fik han sig noget af en overraskelse, da hans hustru for nylig tog et billede af ham i deres båd.
Et lignende billede havde hustruen taget af ham for otte måneder siden, og forskellen var slående.
- Jeg blev så chokeret over det billede, jeg sagde bare "hold nu kæft", da jeg så det, fortæller han og forklarer:
- Før fyldte jeg hele sædet og mere til. På det nye billede kunne man jo både se sæde og gashåndtag på båden. Det kunne jeg godt mærke, den ramte sgu lige. Jeg havde simpelthen ikke set, at det var så meget, før jeg så billedet.
Jesper Panorama Pedersen kan ikke bare se, men også mærke, at det store vægttab har gjort godt for hans velvære.
I skrivende stund har han altså tabt sig hele 43 kilo.