Theresia fra Årgang 0 har fået sin elskede med på en slankende livsstilsændring
Ved fejringen af sølvbrylluppet lørdag 3. juni var det en væsentlig slankere udgave af Theresia Treschow-Kühl, der sammen med sin elskede husbond tog imod gæsterne på restaurant Knapp i Aabenraa.
Til BILLED-BLADET fortalte Theresia, at hun på tre år har tabt 15 kilo.
Nemlig siden hun – i forbindelse med fejringen af ægteparrets rigtige sølvbryllupsdata 1. juli 2020 – så et billede af sig selv og besluttede at tabe sig.
Dessert én gang om ugen
Ved festen, der – blandet andet på grund af corona – var udsat i tre år, var Theresia blevet 15 kilo lettere.
Blandt andet ved at droppe kagen til den kirkekaffe, hun får en del af som præst.
- Vi har så også begge lavet en livsstilsændring. Vi får kun dessert én gang om ugen, afslører Lars Ellebye.
- Hvis vi er på tur om sommeren og får lyst til en isvaffel, så må vi gerne det, men så tæller det som den uges dessert, forklarer Lars Ellebye.
Succesrig fest
Sølvbryllupsfesten i Aabenraa med 83 gæster blev en succes.
Endnu en fejring venter, nemlig 1. juli hvor Theresia og Lars har inviteret den nærmeste familie til middag hos Aamanns på Refshaleøen.