Thomas Evers Poulsen har fået ny kæreste
Thomas Evers Poulsen har ikke bare vundet "Vild med dans" 2015.
Han har også fundet kærligheden sammen med den 24-årige islænding, Sæthór Kristjánsson.
- Det er ret nyt, og vi tager det stille og roligt, fortæller Thomas Evers Poulsen til BILLED-BLADET.
Under hele "Vild med dans"-forløbet har Thomas Evers Poulsen officielt været single og fortalt, at det har været en fordel, at han kunne koncentrere sig om sin deltagelse i danseprogrammet, fordi der ikke sad en og ventede på ham derhjemme.
- Det er også sandt. Min kæreste bor ganske vist i Danmark, men vi bor ikke sammen, og da vores forhold er ret nyt, var vi enige om at vente med at tale om det offentligt.
Thomas Evers Poulsen har fået støtte fra Ena Spottag
Thomas Evers Poulsens dansepartner, Ena Spottag, har naturligvis kendt til Thomas' kæresteforhold.
- Og hun har støttet mig i, at vi bare skulle tage det stille og roligt.
Det nybagte kærestepar fulgtes dog ad til premiere på den nye James Bond-film "Spectre", men der var de på den røde løber som "bare gode venner".
Nu vil Thomas Evers Poulsen gerne afsløre, at han har fundet en ny kæreste.
- Vi er glade, og det er dejligt, lyder det fra "Vild med dans"-vinderen, der tilføjer:
- Faktisk havde min kæreste aldrig set et eneste program af "Vild med dans", før vi mødtes.
LÆS MERE: Thomas Evers Poulsen om kunsten at få kvinder til næsten alt