8. nov. 2024
Af Karina Didriksen

Thomas Evers Poulsen svarer Sonny imod: Vi har bare gjort, hvad der blev sagt

Thomas Evers Poulsen, Rachel Ellebye og Sonny Fredie Pedersen.
Thomas Evers Poulsen, Rachel Ellebye og Sonny Fredie Pedersen.
Foto: Hanne Juul
"Vild med dans"-dommeren Sonny Fredie Pedersen kommenterede på tempoet i Rachel Ellebye og Thomas Evers Poulsens dans i program 8.

Da Thomas Evers Poulsen fredag aften gik på gulvet i en Lindy hop med Rachel Ellebye, understregede han overfor dommerne, at det var en hurtig dans.

Det var Sonny Fredie Pedersen dog ikke helt enig i. Han mente nemlig, at det kun var halvt tempo.

Efter showet reagerede den professionelle danser på ”Vild med dans”-dommerens kommentar.

- Det handler jo bare om tempo, men dansen findes i mange tempi. Vores instruktør, som viste os den, ville også have foreslået, at vi dansede til en langsommere melodi, forklarede Thomas Evers Poulsen til BILLED-BLADET og afslørede, at han ikke selv havde haft ret meget indflydelse på deres Lindy hop:

- Produktionen ønskede en fest, og det er dem, der har valgt musikken, og hvem der skulle danse hvilke danse, så vi har bare gjort, hvad der blev sagt.

Rachel Ellebye følte også, at der var masser af tempo i deres Lindy hop.

- Ja, det gik hurtigt, og jeg er glad for, at vi allerede havde prøvet at danse en hurtig dans som jive, sagde ”Årgang 0”-stjernen og tilføjede:

- I næste uge skal vi danse quickstep, og så tror jeg, at Thomas sagde, at vi har fået en god opvarmning i aften!

https://imgix.billedbladet.dk/2024-11-08/_HAN9661.jpg
Foto: Hanne Juul

Parret dansede også en argentinsk tango, som Rachel særligt havde glædet sig til. Den kaldte Sonny Fredie Pedersen for hendes bedste dans indtil nu.

Læs mere om: