Tilbage på Badehotellet: Anette Støvelbæk har svært ved at holde tårerne tilbage
Siden foråret har optagelserne til den sidste sæson af ”Badehotellet” været i gang.
Efter en pause blev de genoptaget i august, og her vendte Anette Støvelbæk tilbage i rollen som fru Frigh.
- ”Badehotellet” har været i gang i et stykke tid, men nu starter jeg på ”Badehotellet”. Der går også lidt tid, før vi er færdige. Det tager et par måneder endnu, og jeg glæder mig til de der måneder, fortæller hun og fortsætter:
-Vi startede før sommerferien, og så er vi faktisk gået i gang i august. Men jeg har slet ikke været på i august før nu.
Der er ingen tvivl om, at det er meget specielt for ”Badehotellet”-skuespillerne at optage i år.
Faktisk har Anette Støvelbæk flere gange måttet holde tårerne tilbage.
- Det er sidste år, så det er helt særligt, fortæller hun.
- Jeg ved, at når jeg starter, begynder jeg at blive grådlabil. Jeg var det lidt i starten, men så tænkte jeg, at der var lang tid til, det var slut, så jeg besluttede, at jeg ikke kunne tude det næste halve år. Det bliver hårdt, uddyber hun.
Da det er den allersidste omgang af TV 2-hittet”, ved Anette Støvelbæk godt, at optagelserne i år er noget helt særligt.
- Det er lidt ekstraordinært med ”Badehotellet”, fordi vi har lavet det i ti år. Så det bliver mærkeligt, når det er slut, men vi glæder os til en store afskedsfest, fortæller hun med et smil.
Foruden ”Badehotellet” skal Anette Støvelbæk også medvirke i en forestillingen ”Sandhed og konsekvens” på Teatret ved Sorte Hest.