TILLYKKE: Anne-Mette Rasmussen fylder 58
Forfatter og foredragsholder Anne-Mette Rasmussen, der er gift med Anders Fogh Rasmussen, kan i dag fejre sin 58-års fødselsdag.
Den tidligere statsministerfrue blev for alvor folkeeje, da hun i 2008 deltog i femte sæson af ”Vild med dans”. Her fik hun en fornem fjerdeplads sammen med Thomas Evers Poulsen.
Sagde jobbet op
Anne-Mette Rasmussen har en højere handelseksamen. I 13 år, mens hendes egne børn var små, arbejdede hun som dagplejemor.
I en alder af 40 tog hun en uddannelse som pædagog og arbejdede herefter i en årrække i Børnehuset i Holte.
LÆS MERE: Anne-Mette Rasmussen begynder et nyt liv som studerende
Efter sin deltagelse i ”Vild med dans” sagde hun jobbet op og arbejder i dag selvstændigt som forfatter og foredragsholder.
Desuden er Anne-Mette Rasmussen fast underviser i blandt andet ballroom fitness på Club La Santa på Lanzarote.
Flyttede til Bruxelles med sin mand
Hendes mand, Anders Fogh Rasmussen, blev efter sin tid som statsminister, generalsekretær i NATO, og ægteparret flyttede til Bruxelles, men beholdt deres hus i Nærum.
I dag arbejder Anders Fogh Rasmussen som seniorrådgiver hos Boston Consulting Group.
Parret har tre børn, Henrik, der er født i 1979, Maria, der er født i 1981, og Christina, der er født i 1984.
Meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev og opdag en verden af fordele! Klik her!
Børnebørnene fylder meget
Henrik Fogh bor i USA med sin kone Kristina, og parret har tvillingerne Annelise og Marie, der faktisk er født samme dag som prinsesse Josephine og prins Vincent, nemlig den 8. januar 2011. Desuden er der lillesøster Karoline på tre år.
Datteren Maria og hendes mand Jesper Duelund har ligeledes tre børn: Martha på syv, Marcus på seks og Johannes på tre.
De seks børnebørn fylder meget for Anne-Mette Rasmussen, der elsker, når familien samles.
BILLED-BLADET ønsker stort tillykke med fødselsdagen.