23. apr. 2016
Af af Casper Nielsen
TILLYKKE: Gitte Madsen fylder 50
Gitte Madsen.
Foto: Birger Storm/BILLED-BLADET
Gitte Madsen, TV 2s underholdningschef, kan i dag, lørdag den 23.april, fejre sin 50 års dag.
Gitte Madsen fylder 50 år i dag. Og dagen fejrer hun – med at arbejde. I aften står hun i spidsen får TV2s galla udsendelse ”Smid tøjet Danmark”. Ligesom hun igennem årerne har stået i spidsen for mange af de programmer familien Danmark har siddet samlet om. Fra ”Hvem vil være millionær” tll ”Dagens mand”, Toppen af Poppen” og ikke mindst ”Vild med dans”. Oprindeligt begyndte Gitte Madsen, året efter hun blev student i 1985, som skuespiller ved 'Mariehønen' og Teaterkompagniet. I 1990 blev hun leder af Frontløberne og i 1994 informationschef for KaosPiloterne i Århus. I 2000 var hun strategisk planner og tekstforfatter ved Bates Y&R i København, men begyndte tre år senere som underholdningsredaktør for TV 2/Danmark. Gitte Madsen har været Morgenvært på Alletiders Morgen på TV 2 Radio sammen med Lars Hjortshøj, og var en overgang også vært på TV-programmerne "Kender du typen?" på DR1 og på TV 2's "Den 6. sans". BILLED BLADET ønsker stort tillykke med dagen.